Når man ser nyheden om den igangværende ødelæggelse i Japan, der startede med et historisk jordskælv, derefter en ødelæggende tsunami, og nu en atomkrise, føler jeg, at min respekt for Jorden er blevet dybere. Jeg er ikke bange for, hvad jorden kan gøre, jeg føler bare en dyb respekt.
Mens mit sind forsøger at fordøje alle disse billeder af folk, der lider, af byer helt udslettet fra kortet, vand der frigør sin kraft, bestemte jeg mig for i stedet for at se tilbage på de andre billeder, jeg har af Japan.
Som det første billede ovenfor havde mine billeder af Japan været portrætter af skønhed og sindsro - sne,der falder blødt på dejlige klippehaver, af kirsebærblomster, af betagende bjerge.
Jeg indså, at to billeder - sindsro og vrede - er to sider af samme mønt.
De tilhører den samme virkelighed.
Det er de samme virkeligheder i vores indvendige landskaber, af alt inde i os.
Vi alle har så meget skønhed og ro indeni os, men vi har alle evnen til at give los af vores vrede og forårsage skade på andre og på miljøet.
Miljøet afspejler menneskehedens sande natur.
Det er vores opgave, især i helingsprocessen, at sikre, at hver person afslører den virkelige skønhed indeni, og hver person tæmmer sin indre vrede.
Mens vi fortsætter med at bede for folket i Japan, skal vi lære af disse lektioner.
