Noget i nyhederne fangede min opmærksomhed for mylig og fik mig til at fokusere på tragiske minder. Det var en særlig rapport fra en CNN-reporter om den stigende forekomst af selvmord i post-tsunami Japan. I betragtning af at den japanske kultur er kendt for sin holdning til selvmord som en hæderlig og værdig mulighed, tror jeg stadig, at det vil være
sådan et spild af liv, hvis folk ikke bliver hjulpet med at genvinde fra tragiske minder.
De fleste af nyhederne i disse dage handler om den tragiske 9-11 hændelse.
Der er fortællinger om, hvordan overlevende har genoprettet deres liv, og der er én ting til fælles: behovet for at nogen skal snakke med.
En smertefuld erindring brænder i vores sind hver dag.
Hvis det ikke heles, fortsætter det med at påvirke vores mentale og fysiske sundhed.
Nogle mennesker tror, at tiden vil helbrede alle sår, men når man healer tragiske minder, varer det formentlig lang tid.
Nogle gange er alene skylden i at have været i stand til at overleve, mens ens kære er omkommet, svær at bære.
I genoprettelsessprocessen hjælper rådgivere overlevende:
a. Fortæl deres historie på en måde
b. Oplev en renselsesproces
c. Find mening i oplevelsen
d. Oplev at tilgive sig selv
e. Opret en vej til genopretning
