Da LGBT-miljøet i sidste uge fejrede vedtagelsen af New Yorks lov om ligestilling i ægteskabet, kom jeg til at tænke på de klienter, jeg har haft, hvis oplevelser med diskrimination har skabt dybe og smertefulde sår i deres sind og sjæl.
Hvilken virkning har diskrimination egentlig på mennesker, hvad enten den skyldes race, køn eller seksuel orientering?
Det er rimeligt at antage, at virkningen varierer fra person til person – afhængigt af hvor alvorlig diskriminationen er, personens indre styrke til at håndtere oplevelsen og den støtte, der er til rådighed til at mindske konsekvenserne af diskriminationen. Børn og unge i skolen er særligt sårbare, fordi behovet for at høre til er meget vigtigt, og diskrimination kan være et alvorligt slag mod selvværdet.
Sårene efter diskrimination kan være psykiske, følelsesmæssige og fysiske. De psykiske konsekvenser kan vise sig som tvivl på sig selv, tab af selvværd og endda en svækket følelse af personlig identitet. De følelsesmæssige sår kan bestå af smerte, skam, skyld og vrede, som gennem årene kan ophobes hos et menneske, der gentagne gange udsættes for diskrimination. Fysiske skader, som blandt andet kan være resultatet af mobning og vold, kan i alvorlige tilfælde være livstruende, hvilket tilfælde af hadforbrydelser både nationalt og internationalt desværre har vist.
De samfundsmæssige konsekvenser af diskrimination er blevet grundigt undersøgt gennem tiden. Men de menneskelige og personlige konsekvenser kræver også opmærksomhed. En vej frem kan være en proces, hvor personen får mulighed for at udforske og bearbejde disse sår og gradvist bevæge sig mod healing.